Matematik-Økonomi vs Økonomi (Nationaløkonomi?)
Hej alle,
Jeg studerer lige nu Politik og Økonomi på 5. Semester (AU), men går nu og overvejer at begynde på Matematik og Økonomi bacheloren fremfor Økonomi kandidaten her til sommer, pga. min kærlighed til matematikken (jeg gør min nuværende bachelor færdig uanset hvad). Jeg kunne godt tænke mig at høre, hvad I har oplevet som de store forskelle mellem Økonomi (cand.oecon) og Matematik og Økonomi (cand.scient.oecon), og hvorvidt den ekstra matematik man lærer på MatØk studiet, kan lede til andre jobs. Jeg kender meget til Økonometri, Lineær Algebra og mikro makro fagene, og synes netop matematikkens metoder og deres anvendelighed er spændende.
Mit indtryk fra Matematik og Økonomi studiet er, at man kan gå 3 veje på kandidaten: 1. Nationaløkonomi, 2. Finansiering eller 3. Operationsanalyse. Jeg har stor interesse i Nationaløkonomi, men har netop aldrig snuset til de andre 2 veje, og håber måske en MatØk’er (studerende, færdiguddannet eller entusiast) med samme interesse, kan fortælle forskellen på ren Økonomi og Matøk Nationaløkonomi vejen og de nuancer der måtte være.